LB101 v.1.0 Hæklet barnevognskæde med hjerter

Sød barnevognskæde til babys barnevogn, som er pyntet med hæklede hjerter og kugler.

Barnevognskæden er et overskueligt projekt for hæklere på alle niveauer. Den hæklede barnevognskæde består af 2 hæklede hjerter og 3 hæklede kugler, som i kombination med træperler monteres på en polyestersnor. Det hæklede dele fyldes med blødt fiberfyld. I hver ende af snoren monteres en ring, som du kan bruge til at sætte barnevognskæden fast på barnevognen med.

Barnevognskæden hækles i Mayflower Cotton 8/4, som er et blødt og slidstærkt garn, som er helt ideelt til hækling. Det fås tilmed i et væld af forskellige farver, og der er derfor rigtig god mulighed for at lave fine farvekombinationer og en barnevognskæde, som passer til både drenge og piger.