Virkelig smuk og voluminøs trøje med smukke detaljer i form af bl.a. brede snoninger på både krop og ærmer. Ærmerne har ¾ længde, og den store halskrave laves i rib.
Georgina trøjen strikkes nedefra og op på rundpind. Ved ærmegabet deles trøjen i for- og bagstykke, som strikkes færdige for sig frem og tilbage. I ærmegabene strikkes der masker op til ærmer, ligesom der strikkes masker op til den ribstrikkede halskant.
Georgina trøjen får den skønne volumen og struktur fra garnsammensætningen, da den strikkes med 1 tråd Mayflower Venezia + 1 tråd Mayflower Super Kid Silk. Begge garner er enormt bløde og lune, hvilket giver en virkelig behagelig trøje med høj komfort. Venezia har en lækker fylde, og kombinationen med det uldne og fluffy mohairgarn har en både god og smuk effekt.
Da der strikkes med to tråde, får du et flot resultat med ensfarvede garner. Men du har også mulighed for at lave en masse farvespil, hvis du vælger garner med forskellige nuancer.