Blød og fyldig cardigan, som strikkes i smukt, håndfarvet garn. FrancesCardigan har derfor nogle flotte nuancer og farveskift. Designet er enkelt, og da cardiganen strikkes på en tyk pind 8, ser du hurtigt resultater.
FrancesCardigan strikkes nedefra og op i glatstrik og med kanter i rib og monteres med fine knapper.
Strikket i Mayflower Montreal får cardiganen en lækker fylde og tyngde, som gør cardiganen virkelig skøn at have på. Garnet er nemlig spundet på 100% ren merinould. Opskriften er nem at gå til, og designet er lavet af skuespiller Molly Egelind. Inspirationen til cardiganen kommer fra Prinsesse Diana, hvor Molly Egelind har forsøgt at skabe en cool basis-cardigan, som har et feminint snit og god pasform.
OBS: Ved håndfarvet garn kan der være store farveforskelle mellem de enkelte lots, og der kan også være farveforskel på nøglerne, selvom du bruger garn fra den samme indfarvning. Sørg derfor for at have indkøbt garn nok til dit strikkeprojekt. For at undgå bratte overgange mellem nøglerne anbefaler vi, at du gør følgende for at få en mere glidende overgang mellem overgangen til et nyt nøgle: Når du nærmer dig enden på dit garnnøgle, starter du på det nye nøgle lidt før. Strik fx 1-2 omgange med det nye nøgle, dernæst med det gamle, skift igen til det nye nøgle og fortsæt på denne måde, indtil dit gamle nøgle er brugt op. Det fjerner ikke forskellen, men det udjævner overgangen mellem nøglerne lidt mere.