Flotte og komfortable fingerløse vanter, som har et enkelt og dekorativt mønster. Vanterne er nemme at strikke og laves med strømpepinde.
Fingervanterne strikkes rundt fra håndleddet og op mod fingrene. De strikkes i glat med mønster på håndryggen og har ribkanter. Vanterne har en god længde og varmer derfor også godt om håndleddet.
Det uldne og luksuriøse Mayflower Amadora giver nogle fantastiske vanter, som du vil elske at bruge. De er lune uden at være for varme, og de kan således bruges både ude og inde fx som kontorvanter. Det fine garn gør, at vanterne har en forholdsvis tynd struktur, og at de ikke fylder så meget, når du har dem på.