M32 v.1.0 Wilma Vesten

Wilma Vesten er fin og behagelig og har et dekorativt vaffelmønster på både for- og bagstykke. Den kvadratiske struktur opstår ved brug af ret- og vrangmasker i kombination med vandrette masker. 

Er de vandrette masker en endnu ukendt strikketeknik for dig, guider opskriften dig godt igennem teknikken og videre til et flot resultat, og du kan desuden finde vores videoguide til teknikken på mayflower.dk/vandrettemasker. 

Wilma Vesten strikkes nedefra og op. Ryg- og forstykke strikkes færdig for sig og strikkes sammen i skuldrene, inden du til sidst kan lave ribstrikket ærme- og halskant, som får ekstra volumen med et ombuk. 

Vesten strikkes på pind 3½ og 4 mm i det lækre Mayflower Baby Alpaca, som er et virkelig blødt og lunt garn til forskelligt fin beklædning som fx denne vest. Alpakagarn er både lækkert og slidstærkt og findes i mange smukke nuancer.

Wilma Vesten er et smukt design af skuespiller Molly Egelind. Opskriften kan hentes nedenfor.

God fornøjelse.