1901 v.1.0 Vigga Sweater

Vigga Sweater er et flot eksempel på flerfarvet strik. I dette eksempel er kanterne strikket med lysegrå Easy Care Classic, mens resten af sweateren er strikket i Easy Care Classic Tweed. Et miks, der giver en illusion af, at sweaterens kanter gradvist falmer og forvandles til små nister i den sølvgrå Easy Care Tweed.

Vores Easy Care Classic er ren uld, mens Easy Care Classic Tweed har nister i viskose, som skaber det stemningsfulde farvespil. Begge garnkvaliteter er vidunderligt bløde og kan maskinvaskes. Ønsker du at skabe en anden version af sweateren, kan du også fint vælge udelukkende at bruge den ene af garnkvaliteterne, da de har præcis samme løbelængde og strikkefasthed.

Opskriften er forholdsvis enkel, hvis du har erfaring med mønsterstrik. Ellers er det en god idé at lave en ekstra strikkeprøve for at kontrollere, at du ikke strikker strammere, når der strikkes med mønster.

Vigga Sweater er designet for Mayflower af Louise Buelund fra Buelund Designs.