Denne strikkede sweater er virkelig et mesterværk med sit flotte farvespil. Det bemærkelsesværdige resulatet opnås ved at kombinere Mayflower Cotton Merino med Mayflower Super Kid Silk Print.
Der er tale om to meget forskellige garnkvaliteter, som alligevel fungerer fantastisk sammen. Cotton Merino er 50% uld og 50% bomuld, mens Super Kid Silk består af 76% mohair og 24% silke. Løbelængderne er meget forskellige, og derfor strikkes der skiftevis to pinde med to tråde Super Kid Silk eller to pinde med én tråd Cotton Merino.
I denne opskrift er der virkelig mulighed for at eksperimentere med farverne og skabe din egen version af sweateren med et helt andet farvespil. Både Cotton Merino og Super Kid Silk Print fås i rigtig mange farver. Hvis du vil lave en mere afdæmpet version af sweateren, kan du også vælge at lave sweateren med den ensfarvede Super Kid Silk.
Opskriften er en smule udfordrende og anbefales ikke til begyndere. For den mere erfarne strikker vil der dog være tale om et spændende og sjovt strikkeprojekt.