Der er mange opskrifter på strikkede bluser med striber, men få er så skønne som denne bluse. Blusen er især bemærkelsesværdig på grund af sine smukke vertikale striber. Denne effekt er opnået ved at strikke blusen på tværs, hvilket også giver en sjov og anderledes strikkeoplevelse.
Blusen er designet i sarte pastelfarver, som gør blusen ekstra sommerlig. Derudover er den også strikket med trekvartærmer, så den ikke bliver for varm eller tung til sommerhalvåret. I praksis kan den naturligvis bruges året rundt, og der er gode muligheder for at style blusen, så den passer til årstiden.
Blusen er strikket i Mayflower Easy Care, som er garn i 100% superwash-behandlet uld. Easy Care er et alsidigt uldgarn, som både kan maskinvaskes og tørretumbles, og du skal derfor ikke bekymre dig at om at håndvaske denne bluse.
OBS: Det oprindelige design er lavet i farver, hvoraf to desværre er udgået af sortiment. Som erstatning for fv 43 anbefaler vi fv. 98, og i fv. 81 i stedet for fv. 55. De nye farver minder om de udgåede, men vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.