2043 v.1.0 Thea Top

Thea top er strikket nedefra og op i glatstrikket. Konstruktionen er helt enkel og begyndervenlig, idet ærmerne strikkes for sig selv og syes på til sidst. Du kan sagtens strikke en ensfarvet udgave af Thea toppen, men vi synes, at den får sin helt egen charme med de brede, vandrette striber.

Toppen er skøn i sommerhalvåret, da den er strikket i bomuld, og du vil derfor for alvor opleve toppens komfort på årets varme 

Bomuld er en tempereret garnkvalitet med fremragende åndbarhed, hvor kropsvarmen nemt ledes væk fra kroppen. Du får derfor en let og komfortabel Thea top med korte ærmer, som du kan bruge sommeren over eller på andre årstider med en trøje over.

Generelt er denne top et dejligt begyndervenligt projekt, og opskriften indeholder også tips til at lave de pæneste farveskift mellem striberne. Derudover er det måske også bare en bonus, at bomuldsgarn er én af de mest prisvenlige garntyper.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Cotton 8/4 Organic, som desværre er udgået. Cotton 8/4 har samme strikkefasthed og løbelængde og er derfor et godt alternativ. Vær blot opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde de farver, som du holder mest af.