1377 v.1.0 Sweater med fine detaljer

En blød og ulden sweater med høj hals og fine detaljer i siderne og på ærmerne.

Sweateren skal strikkes nede fra og op. Ærmerne strikkes for sig og sys til sidst fast i ærmegabene.

Denne sweater er perfekt til de kolde vintermåneder, da den skal strikkes i uldgarnet Mayflower Easy Care Big. Garnet er den tykkeste garnkvalitet i den bløde Easy Care-serie og giver en fyldig sweater, som er varm og med høj åndbarhed. Sweateren vil derfor føles virkelig rar og dejlig at have på, når du har behov for en ekstra tyk trøje.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Easy Care Big fv. 150, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 144. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farve med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.