De fleste tænker øjeblikkeligt på store sweatre, når man taler om strik, men det er meget mere end tunge uldtrøjer. Og det beviser denne elegante top, som netop skiller sig ud fra mængden, når man sammenligner den med en typisk strikket bluse.
Toppen har et klassisk snit og er oplagt til både hverdag og fest. Da den er strikket i bomuldsgarn, behøver du ikke være bange for at få det for varmt. Bomuldsgarn har en god åndbarhed og er derfor det ideelle sommergarn.
Toppen strikkes nedefra og op og deles ved ærmegabene, hvorefter for- og bagstykke strikkes færdige for sig. Til sidst hækles en kant af krebsemasker rundt ved halsen og ærmegabene for at give en flot afslutning.