309 v.1.0 Strikket nederdel og jumper

Flot retrosæt bestående af knælang nederdel og jumper med lange ærmer.

Nederdelen strikkes nede fra og op. Nederst med retpinde og derefter i glatstrik. Nederdelen strikkes i fire dele, som derefter hækles sammen, og der monteres elastik i taljen.

Jumperens dele strikkes alle for sig for til sidst at blive syet sammen. Jumperen strikkes i et charmerende, stribet mønster ved brug af to farver. Men jumperen kan naturligvis også strikkes helt ensfarvet, ligesom man også kan vælge at bruge mange flere farver til striberne.for et mere spraglet og farverigt resultat.

Begge dele strikkes i det bløde bomuldsgarn Mayflower Cotton 8/4. Garnet har en god åndbarhed og bliver ikke for varmt, og det er derfor det gode valg til beklædning som dette, som derfor sagtens kan bruges året rundt. Bomuldsgarnet kan nemt vaskes i maskine, og det er derfor nemt at holde.

Som garnalternativ kan du også bruge den økologiske bomuldsvariant Mayflower Cotton 8/4 Organic, som er GOTS-certificeret. Garnet har samme strikkefasthed og fås i flotte farver.