Smuk raglanbluse med ¾-ærmer og et rigtig fint strukturmønster på forstykket. Ærmerne er strikket i perlestrik og danner derfor en flot kontrast.
Blusen strikkes nedefra og op, hvor du først starter med en ribkant og derefter skifter til strukturmønsteret. Mønsteret laves med ret- og vrangmasker og er derfor meget nemt at gå til. Strik op til ærmegabene og lad arbejdet hvile. Start på ærmerne nedefra, og når de er lange nok, samles de med for- og rygstykke, og der strikkes videre på rundpind. Samtidig laves der raglanindtagninger.
Den fine bluse strikkes i Mayflower Easy Care, som er den tyndeste kvalitet i Easy Care-serien. Den er yderst velegnet til de tidlige forårsdage og sommeraftener, hvor det kan blive lidt køligt. Easy Care fås i enormt mange flotte farver, ligesom strikkefastheden er den samme som Mayflower Easy Care Tweed, som har de fineste tweednister.
OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Easy Care fv. 31. Farven er desværre udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi farve. 44, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farve(r) med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.