MK02 v.1.2 Peppo Shirt

Peppo Shirt er det færdige resultat af et samarbejde mellem Maria Møller og Karoline Dall (KaroDall). Normalt har det to influencere meget forskellige ekspertiseområder, men nu har de forenet deres styrker for at lave opskrifter til Mayflower. 

Opskriften er strikket oppefra og ned med raglanudtagninger, så strikkeprojektet er nemt, overskueligt og uden behov for montering.

Peppo Shirt er indbegrebet af ren charme med sine ærmeflæser, som giver designet et humoristisk twist, som passer perfekt til Marias og Karolines stil. De sætter også begge pris på farver, og derfor var det også næsten en selvfølge, at designet skulle have striber. På den måde kan blusen gøres endnu mere personlig, for mens Karoline er til pangfarver, så elsker Maria især de mere sarte pastelfarver. 

I denne opskrift er der anvendt to tråde Mayflower Cotton Merino, som består af 50% uld og 50% bomuld. De valgte specifikt Cotton Merino til opskriften, fordi de ville være sikre på, at deres Peppo Shirt kan bruges hele året rundt, og Cotton Merino er en dejlig tempereret garnkvalitet.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Cotton Merino fv. 36. Farven er desværre udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 34, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farve med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.