Odder cardigan er en stilfuld cardigan, hvor der er kælet for alle detaljerne, så du får et meget smukt og gennemført resultat.
Cardiganen er kendetegnet af et smukt hulmønster i zig-zag, der går igen på både krop og ærmer. Selvom mønsteret er enkelt, giver det en ganske bemærkelsesværdig og karakteristisk effekt. Odder cardigan afsluttes desuden med knapstolper, der er strikket i dobbeltstrik, så kanterne bliver helt skarpe og flotte.
Odder cardigan er strikket i én tråd Mayflower Birmingham og én tråd Mayflower Super Kid Silk. Vores Birmingham er kendetegnet af et flot tweed-look, som gøres mere diskret og afdæmpet, når den kombineres med Super Kid Silk.
Hvis du strikker Odder cardigan, kan du selv bidrage til at gøre cardiganen endnu mere gennemført. Du kan for eksempel vælge at afslutte ribkanterne med italiensk aflukning, så cardiganen får det sidste finish.