MM17 v.1.0 LillianSweater

Helt eminent blød sweater i et fantastisk mønster i falske snoninger, som laves med kun få enkle strikketeknikker. LillianSweater er designet af influencer Maria Møller.

LillianSweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes for- og bagstykke særskilt frem og tilbage, men efter ærmegabene samles arbejdet, og der strikkes rundt. I bunden strikkes rib med en slids i hver side, hvor ribben strikkes længere på bagstykket.

I ærmegabene slås der masker op til ærmer, ligesom der også slås masker op i halsudskæringen til en ribstrikket kant, som skal bukkes om for mere fylde og en flot afslutning.

LillianSweater strikkes med hele tre tråde Mayflower Super kid Silk. Kombinationen af flere tråde i det bløde, fluffy mohairgarn giver en sweater med en helt fantastisk behagelig struktur, og garnet føles dejligt mod huden. Flere tråde giver en god volumen, men da garnet er så let, er den færdige LillianSweater stadig behageligt let og luftig.