7-2012 v.1.0 Kortærmet bluse i to kvaliteter

Denne enkle bluse er strikket i to forskellige garnkvaliteter, hvilket giver et flot udtryk.

I den oprindelige opskrift er der anvendt Mayflower Easy Care og Mayflower Cotton 8/4 Merceriseret. Siden opskriften blev udgivet, er den merceriserede bomuld udgået fra vores sortiment, men den kan fint erstattes med den klassiske Mayflower Cotton 8/4.

Den kortærmede bluse er enkel at strikke. Ryg- og forstykke strikkes hver for sig, og ærmerne strikkes på til sidst.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Easy Care fv. 22, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 56, som minder om den udgåede farve. I stedet for den merceriserede bomuld i fv. 707, har vi valgt Mayflower Cotton 8/4 i fv. 1410. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.