2076 v.1.0 Katinka Cardigan

Katinka Cardigan er en skøn cardigan, hvor man virkelig lærer at sætte pris på strukturen i perlestrik. Cardiganen er primært strikket i glatstrik, hvor der skabes en smuk kontrast til de perlestrikkede kanter. 

Cardiganen er strikket nedefra og op, hvor forstykke og bagstykke sys sammen. Derefter sys ærmerne på til sidst. Det mest bemærkelsesværdige i konstruktionen er dog de høje slidser i begge sider, som smukt fremhæves af perlestrik.

Katinka Cardigan er strikket i Mayflower Rimini, som primært består af lyocell. Garnet giver dig en let, luftig og åndbar cardigan, som kan bruges hele året rundt. Garnets luftighed fremhæver smukt strukturmønsteret, så perlestrikken træder smukt frem i kontrast til de retstrikkede dele. 

Opskriften er forholdsvis enkel, og derfor er den også velegnet til mindre øvede strikkere, som gerne vil eksperimentere med ret og vrangmasker. Du kan hente den gratis opskrift på linket herunder.