1154 v.1.0 Hæklet frakke

Lang og luftig jakke med feminin blondekant og et flot mønster, som kan bruges til såvel cowboybukser som en flot kjole.

Jakken hækles nede fra og op, og hver del laves for sig. Efterfølgende sys delene sammen, og der hækles en blondekant rundt langs jakkens kanter og ved ærmerne.

Jakken hækles i Mayflower 1 Class, som er spundet af 75% superwash-behandlet uld og 25% slidstærkt polyamid. Selvom det egentlig er et strømpegarn, kan det sagtens bruges til andre typer af beklædning, og fibersammensætningen af varm uld og slidstærkt polyamid er meget passende til et projekt som denne jakke. Jakken bliver med andre ord virkelig lækker og sikkert en favorit i overgangsperioderne ved forår og efterår.

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower 1 Class fv. 728. Farven er desværre udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 02, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farve med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.