Det er så almindeligt at strikke sweatere og andet vintertøj, men hvorfor ikke kaste dig over et vaskeægte sommerprojekt i stedet? Ellen Top er nemlig et eksempel på sommerstrik, når det er allerbedst.
Ellen Top er en lækker top, som er strikket i et flot og luftigt vaffelmønster. Det sommerlige udtryk understreges yderligere af toppens v-hals samt de brede slidser i begge sider. Som afslutning er der lavet kanter i høj perlestrik, som fuldender toppen.
Nøglen til toppens gode komfort er især garnvalget. Det bløde bomuldsgarn er af høj kvalitet og har høj slidstyrke, ligesom det fås i utrolig mange farver.
Bomuldsfibre er kendt for at være perfekt til varmere temperaturer, da bomuld har en naturlig åndbarhed, som leder varme væk fra kroppen. Med andre ord et perfekt garnvalg til sommerstrik som denne Ellen Top.
Toppens vaffelmønster ser måske udfordrende ud, men det er faktisk en ganske enkel teknik, når du først kommer i gang med arbejdet og følger diagrammet. Har du styr på ret, vrang, indtagninger og omslag, kan du sagtens gå i gang og lave din egen version af Ellen Toppen.
OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Cotton 8/4 Organic fv. 10, som desværre er udgået. Cotton 8/4 har samme strikkefasthed og løbelængde og er derfor et godt alternativ. Vær blot opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde den farve, som du holder mest af.