1013 v.1.0 Cardigan med simpelt hulmønster

Cardigan med læg og fint lille hulmønster, som brydes af retriller. Den har en rigtig god pasform og er flot til såvel jeans som over en kjole. De små læg er en fin detalje.

Modellen er oprindeligt skabt til vores strømpegarn Mayflower 1 Class, men overholder du strikkefastheden, vil du også kunne bruge Mayflower Easy Care eller Mayflower Easy Care Tweed til den. Med 1 Class får du en lun og slidstærk cardigan, som også er åndbar og derfor dejligt behagelig.

Knapperne på billedet er hæklede, og opskriften indeholder anvisning hertil, men du kan naturligvis også bruge almindelige knapper.