1405 v.1.0 Bluse med hulmønster på kroppen

Smart og klassisk bluse med 3/4 ærmer og smukt hulmønster.

Blusen strikkes nede fra og op. Efter ribkanten strikkes hulmønster op til ærmegabene, hvorefter ærmerne strikkes for sig. Når ærmerne er klar, strikkes de sammen med resten af arbejdet, og der laves raglanindtagninger i bærestykket, mens der fortsat strikkes mønster.

OBS: Det oprindelige design er strikket i Mayflower Cotton 1, som desværre er udgået. Som erstatning anbefaler vi Mayflower Alliance Fine. Husk altid at lave en strikkeprøve, inden du går i gang med projektet, så du er sikker på, at strikkefastheden og dermed de færdige mål holder. Vær også opmærksom på, at du får et andet farveudtryk end på billedet. Du kan altid klikke ’Vælg en anden farve’ og selv finde den farve, som du holder mest af.