Astrid Trøjen er så kunstfærdig, at det er svært at løsrive blikket fra den. Det flotte hulmønster skaber et smukt helhedsindtryk, der minder om den enkle, men detaljerige stil, som man ofte ser i japansk strik.
Trøjen er strikket i Mayflower Venezia, som er en skøn blanding af økologisk GOTS certificeret bomuld og RWS (Responsible Wool Standard) merino uld. Blandingen skaber en let og luftig garnkvalitet, som stadig har en fast struktur. Det gør den særdeles velegnet netop til strik med hulmønster. Garnsammensætnigen giver desuden en lun men stadig åndbar trøje, som kan bruges året rundt.
Denne opskrift er især perfekt til den letøvede strikker og dig, der elsker at strikke et hulmønster, som aldrig bliver kedeligt. Trøjens ryg-, forstykke og ærmer er strikket hver for sig, og derefter monteret for en god pasform. For mange kan det gøre opskriften mere overskuelig, da man blot skal fokusere på ét element af gangen.
Opskriften kan hentes på linket herunder.