Flerfarvet sweater, som har en fantastisk fylde og en god tynde. Med den høje rullekrave i ribstrik og vamsede oversize design er sweateren perfekt til kolde dage og hygge på sofaen.
Sweateren har høj slids i siderne, raglanærmer med god vidde forneden og laves i glatstrik med kanter i drejet rib. Den strikkes oppefra og ned og deles ved ærmegabet. Sweateren har derfor et minimum af montering.
Den lækre og lune sweater strikkes i det fyldige og håndfarvede Mayflower Montreal. Garnet har derfor et betagende farvespil, som giver et smukt resultat. Den exceptionelle fylde i garnet giver en virkelig lækker sweater, som virkelig giver et vamset resultat.
OBS: Ved håndfarvet garn kan der være store farveforskelle mellem de enkelte lots, og der kan også være farveforskel på nøglerne, selvom du bruger garn fra den samme indfarvning. Sørg derfor for at have indkøbt garn nok til dit strikkeprojekt. For at undgå bratte overgange mellem nøglerne anbefaler vi, at du gør følgende for at få en mere glidende overgang mellem overgangen til et nyt nøgle: Når du nærmer dig enden på dit garnnøgle, starter du på det nye nøgle lidt før. Strik fx 1-2 omgange med det nye nøgle, dernæst med det gamle, skift igen til det nye nøgle og fortsæt på denne måde, indtil dit gamle nøgle er brugt op. Det fjerner ikke forskellen, men det udjævner overgangen mellem nøglerne lidt mere.