Dejlig vamset cardigan med knapper og dyb V-hals. Brede ribkanter giver cardiganen karakter.
Den glatstrikkede cardigan strikkes oppe fra og ned samt frem og tilbage med raglanærmer. Ved ærmegabet deles arbejdet, hvor ærmerne hviler, mens kroppen strikkes færdig. Nakken strikkes højere, hvilket giver en bedre pasform. Den ribstrikkede forkant laves til sidst og monteres med knapper.
Cecilia cardigan strikkes med en tyk pind 7 mm, og du ser derfor hurtigt resultater. Cardiganen strikkes i dobbelt garn med én tråd Mayflower Venezia og én tråd Mayflower Super Kid Silk. Kombinationen af to bløde garner giver en virkelig lækker, lun og vamset cardigan. Den fyldige Venezia og den fluffy Super Kid Silk giver til sammen et flot strikkeresultat og en cardigan, som du vil elske at bruge og have på.
Venezia har en naturlig melering i sin farve, og vælger du Super Kid Silk i en helt andet nuance, får du endnu mere farvespil i din cardigan.