Birkesjalet er et enkelt sjal, som er strikket i retstrik med et smukt bladmønster, der følger denne en skråside på sjalet.
Sjalet er strikket i Mayflower Amadora, som er håndfarvet garn i ekstrafin merinould. Det håndfarvede garn har et naturligt farvespil, da garnet har et meleret udtryk, som giver smuk farvedybde.
Birkasjalet er vidunderligt blødt at have på, for den ekstrafine merinould er kendetegnet af at have meget fine fibre. Dette sjal vil også være perfekt til personer med sart hud. Halsen er én af de mest sarte området på kroppen, og derfor er det vigtigt at bruge blødt og behageligt garn.
Selve sjalet strikkes fra den højre skrå side og over imod den venstre spids. Ved at strikke kantmasker, sikrer man at sjalets langside får et flot finish, som passer til det smukke sjal.
Birkesjalet er et hyggeligt strikkeprojekt, som giver en god afveksling mellem retstrik og hulmønster. Du kan hente opskriften gratis på linket herunder.
OBS: Ved håndfarvet garn kan der være store farveforskelle mellem de enkelte lots, og der kan også være farveforskel på nøglerne, selvom du bruger garn fra den samme indfarvning. Sørg derfor for at have indkøbt garn nok til dit strikkeprojekt. For at undgå bratte overgange mellem nøglerne anbefaler vi, at du gør følgende for at få en mere glidende overgang mellem overgangen til et nyt nøgle: Når du nærmer dig enden på dit garnnøgle, starter du på det nye nøgle lidt før. Strik fx 1-2 omgange med det nye nøgle, dernæst med det gamle, skift igen til det nye nøgle og fortsæt på denne måde, indtil dit gamle nøgle er brugt op. Det fjerner ikke forskellen, men det udjævner overgangen mellem nøglerne lidt mere.