153-2 v.1.0 Birdie tee junior

Birdie tee junior er en virkelig smuk, kortærmet bluse, som har et flot snit og et gennemgående strukturmønster. Ved halsåbning, ærmekanter og den nederste kant er der strikket rib med drejet ret og vrang, hvilket giver en flot og markeret ribkant.

Blusen strikkes nedefra og op til ærmegabet. Derefter strikkes hvert ærme for sig, hvorefter arbejdet samles på en rundpind og færdiggøres med et rundt bærestykke. Du bliver guidet godt igennem opskriften af diagram, hvorefter designet er overskueligt at kaste sig over.

Birdie tee junior strikkes i Mayflower Alliance Fine, som er en dejlig blød og let bomuldsblanding, som føles rigtig behagelig mod huden og har let glans. Blusen er derfor god året rundt - både alene på varme dage og med fx en cardigan over på kolde dage. Birdie tee kan derfor sagtens bruges både sommer og vinter.

Birdie tee junior findes også i en voksenudgave strikket i Mayflower Amalfi, og opskriften finder du lige her.