147-9 v.1.0 Philipa Kjole

Bedårende hæklet kjole til børn i alderen 1-3 år, som kan laves i farver alt efter sæsonen. Du kan fx lave den fineste julekjole, når du bruger den røde farve (fv. 17). Phillipa kjolen er et re-design af én af vores retroopskrifter (nr. 278).

Kjolen hækles oppefra og ned med først et rundt bærestykke i fastmasker og derefter muslingemønster og stangmasker under ærmegabene. Til slut hækles der en buet kant rundt langs hals- og ærmekanter, og der monteres 4 knapper på ryggen.

Phillipa kjolen hækles på nål 3 mm i det bløde og uldne Mayflower London Merino Fine. Garnet er perfekt til blød børnebeklædning, da det er 100% lun merinould i den fineste kvalitet, som føles behageligt mod selv den sarteste hud. Garnets tyngde giver kjolen et flot og naturligt fald.