LB14 v.1.0 Julemusen Magnus

Mit navn er Julemusen Magnus. Jeg bor i julemors køkken, hvor jeg hverdag får en skål risengrød af Julemor. Jeg er en rigtig drillesyg mus, som ikke kan lade være med at drille julemor lidt. Når jeg keder mig, smutter jeg gerne over i stalden til Rensdyret Rudolf. Han er nemlig min bedste ven! Så får vi os en nisseøl. Det bedste jeg ved er når jeg får lov til at sidde på hans gevir, imens han suser op i himlen. Jeg vil elske at flytte ind til dig – især hvis Rudolf og mine andre venner må komme med.

Den hæklede julemus er lavet i den fine Mayflower Hit-Ta-Too. Mayflower Hit-Ta-Too er en 100 % acryl kvalitet, som fås i et bredt farvespekter. Det perfekte garn til små fine julefigurer.

Julemusen Magnus er en del af jule-tøjdyrsserien under Little Bits, og er ligesom sine venner blevet designet for Mayflower af Josefine fra Minkreativeverden.dk