Bløde og glatstrikkede babybukser, som strikkes fra livet og ned. Rundt om livet og nederst på bukserne er der strikket ribkant.
Bukserne er strikket i det bløde og faste Mayflower Cotton 8/4 Organic, som har en høj slidstyrke og kan holde til maskinvask. Bomuld er en fugtabsorberende fiber, som transporterer overskydende varme væk fra kroppen, hvilket gør bomuld til et godt garn at bruge til babytøj.