123-3 v.1.0 Stribet cardigan til de mindste

En cardigan til de mindste, som strikkes i en flot blanding af striber i hhv. glatstrik og retstrik. Brugen af forskellige teknikker giver en flot effekt. Trøjen strikkes nedefra og op og kan laves i størrelser, der passer fra nyfødt op til og med 4 år.

Bærestykket og ærmerne strikkes i ret, og fra ærmekanten og ned er der glatstrik. Striberne på ærmerne og bærestykket er smallere end på for- og bagstykke, og forskellen i både stribetykkelse og strikketeknik giver en fin effekt. 

Cardiganen er strikket i Mayflower 1 Class, som kan holde til maskinvask. Den er derfor nem at holde og rengøre. Garnet fås i flere forskellige fine farver, som kan matches. Hér i grå nuancer, hvor der er et twist med en klar farve i ærmekanten. 

OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower 1 Class i farver, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 37, 35 og 24, som minder meget om de udgåede farver. Vær blot opmærksom på, at du kan få et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.