M19 v.1.0 Mollys Bambihue (tyk version)

Molly Egelind lærte for alvor at strikke, da hun fik sit første barn, og nu er hun blevet mor til barn nummer to. Derfor var det også en selvfølge, at der skulle strikkes under graviditeten, og resultatet blev en række lækre babyopskrifter, som hun gerne vil dele med resten af verden.

Den søde bambihue er én af Mollys kreationer, og man kan næsten ikke undgå at forelske sig i den skønne hue med de søde små ører, som giver huen sit navn. 

Huen kan strikkes i to forskellige typer garn. Første mulighed er to tråde Mayflower Baby Alpaca, som er en blød alpaka-blanding. Alternativt kan du også strikke opskriften i to tråde Mayflower Easy Care Classic, som består af 100% uld. Begge garnkvaliteter er meget bløde og naturligvis også dejligt varme.

Huen er designet med et fint bindebånd, så barnet ikke skubber huen af ved et uheld. Denne hue er relativt tyk og helt perfekt kolde vinterdage. Alternativt har Molly også lavet en tyndere version, som er gode til overgangsperioderne i foråret og efteråret. Du finder den tyndere version af huen lige her.