Udsigten til en familieforøgelse er én af de mest inspirerende grunde til strik, og man bliver endnu mere fristet, når man ser en ekstra sød opskrift – som fx denne babytrøje med hulmønster. Hulmønsteret giver trøjen et enkelt udseende, da det er det samme hulmønster, som går igen over hele trøjen.
Trøjen er strikket i Mayflower Cotton Merino, som består af 50 % uld og 50 % bomuld. Garnkvaliteten er ufatteligt blød og behagelig, og derudover er den velegnet til helårsbrug. Det skyldes, at der ikke er tale om rent uldgarn, da denne sammensætning kan være meget varmt. Til sammenligning varmer bomuld ikke nær så meget, og derudover er bomuld også godt til at føre overskydende varme væk fra kroppen.
Babystrik er især populært til barselsgaver o.lign., og Cotton Merino er en garnkvalitet, som egner sig perfekt til dette formål. Det er især værd at bemærke, at Cotton Merino kan maskinvaskes, hvilket er meget efterspurgt hos børnefamilier.
Cotton Merino fås i mange forskellige farver, hvoraf nogle også er melange.