Yndig cardigan med strikket blonde, som passer til en sød, lille pige. Til cardiganen kan kan der også strikkes en fin djævlehue og små futsko, hvor skoene har den samme blondekant.
Cardiganen strikkes nede fra og op. Ved ærmegabene slås der masker op i begge sider til ærmer, og der strikkes op til skuldrene, hvor maskerne hviler. Derefter strikkes der på samme måde forstykker op til skuldrene, hvor maskerne samles og strikkes sammen, mens der samtidig lukkes af. Nu strikkes der en blondekant, som sys på cardiganens forkant.
Alle dele strikkes i Mayflower Cotton 8/4, som er 100% blød og åndbar bomuld, som baby vil have det godt i. Garnet fås i en masse forskellige farver. Alternativt kan sættet også strikkes i det økologiske Mayflower 8/4 Organic, som er GOTS-certificeret og ligeledes fås i flere forskellige, flotte nuancer.
OBS: Det oprindelige design er lavet i en farve, som desværre er udgået af sortiment. Som erstatning anbefaler vi fv. 1452, som minder om den udgåede farve. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farve med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.