Den bløde Ava bluse strikkes i et fint og enkelt mønster, som giver et smukt resultat.
For- og bagstykke strikkes for sig nede fra og op. Ærmerne strikkes også nedefra og op, indtil ærmerne har den ønskede længde. Delene sys sammen, og der strikkes derefter masker op i halsen til en ribstrikket halskant. Opskriften guider dig godt igennem det diskrete mønster.
Til Ava blusen skal du bruge det bløde Mayflower Alliance Fine. Garnet har en glansfuld struktur, hvilket giver et flot udtryk og en smuk bluse. Alliance er let og luftigt med god åndbarhed. Det bløde garn er derfor oplagt til beklædning – også til sommertøj. Garnet kan tilmed vaskes ved 40 grader, og din trøje er derfor nem at vaske, ligesom den bevarer sin blødhed.