1868b v.1,0 Anne-Cathrine trøje - tweed style

Hulmønster er en dejlig og alsidig strikketeknik, som får strik til at virke mere luftig. Det ses tydeligt på Anne-Cathrine trøje - tweed style, som virker let, selvom den er strikket i Mayflower Easy Care Classic Tweed. Et mellemtykt uldgarn med en løbelængde på 106 meter pr. 50 gram.

Trøjens lette struktur gør den især velegnet til forårs- eller efterårsgarderoben. Det gennemgående hulmønster og de enkle 3/4 ærmer gør sweateren mindre vinteragtig, og den gode uld giver en dejlig åndbarhed, så du ikke får det for varmt. Designet opnår især den helt perfekte balance mellem sommer- og vintergarderobe takket være den høje rullekrave, som giver ekstra varme og skaber en kontrast til den ellers lette trøje.

Anne-Cathrine trøje - tweed style er strikket nedefra og op, hvor hver del strikkes enkeltvis. Til sidst monteres hele trøjen, og der trækkes en elastiksnor igennem ærmernes ribkanter, hvilket får dem til at sidde ind til armene og giver den helt rigtige pasform. Trøjens hulmønster strikkes efter diagram. Opskriften er tiltænkt de øvede strikkere, som savner et spændende strikkeprojekt.