Hejsa og rigtig glædelig jul! Jeg er en glad, sjov og fræk lille nissepige.
Julen er hjerternes fest og jeg elsker det. Det er en tid hvor jeg hygger med min familie og spiser en masse lækre julegodter og driller mine venner.
Denne december måned har været lidt ekstra kold, så jeg har fundet den varme sweater frem.
Hvis du som mig, elsker jul og alle dens vidunderlige stunder, er vi to det perfekte match.
Jeg kan sidde på din hylde, i din stue, eller drille og spise risengrød på dit loft.
Opskriften på Nissepigen Naja, er en del af Mayflowers hæklejulekalender 2018 og er lavet for Mayflower Josefine fra Min Kreative Verden. Figurerne indgår i serien af Mayflower LittleBits.
OBS: Det oprindelige design er lavet i Mayflower Cotton 8/4 Organic, men da garnet desværre er udgået af sortimentet, har vi som erstatning brugt Cotton 8/4, som har samme strikkefasthed. Vær blot opmærksom på, at du får et andet resultat end på billedet. Du vælger selv farver med et klik på ’Vælg en anden farve’, som folder hele farvekortet ud.