Tweed garn kendes på sine karakteristiske garnnister, som giver garnet en flot farve og et meleret udseende. Tweedgarn kan give lidt liv og farvespil til en ellers helt enkel og simpel sweater, hvor det i stedet for eventuelle mønstre er garnet, der løber med opmærksomheden.
Og hvad er så tweed garn? Tweedgarn er garn med en masse små farverige nister, som gør noget ved farvedybden i garnet. Du kan se det, hvordan nisterne giver dit håndarbejde vil, når du enten strikker eller hækler med garnet. Men farveeffekten er også tydelig, inden du overhovedet er begyndt på dit projekt og bare står med garnnøglet i dine hænder.
Tweednisterne giver et klassisk og tidløst look og kan bruges til både beklædning, accessoires og interiør. Kun fantasien sætter grænser. En smuk strikket trøje eller et tæppe til sofaen kan nemt piftes op med fx et alpakka tweed garn. Husk blot at teste din strikke- eller hæklefasthed, hvis du bruger et andet garn end det til opskriften anbefalede.
Et tweedgarn er med andre ord en oplagt måde at sætte lidt kulør eller farvespil på en trøje, cardigan, hue eller et tørklæde. Hvis man fx gerne vil holde sig til en mere neutral farve, som ikke springer så meget i øjnene og skiller sig ud, er man stadig sikker på at få et flot og levende resultat, hvis man vælger tweedgarn i stedet for et ensfarvet garn.
Hos Mayflower finder du bl.a. skønt tweed garn i merino, ligesom der også er et strømpegarn i tweed, hvor du kan vælge imellem flere forskellige farver, når det kommer til tweednisterne.
Kombinerer du dit tweedgarn med en følgetråd som fx Mayflower Super Kid Silk, får du et endnu mere meleret strikke- eller hækleresultat med en fantastisk farveeffekt.