|
Mønster:
Rapport over 2 m.
1. p: 1 kantmaske (km), * slå om, 1 overtrukken indtagning (= tag 1 m ret løs af, strik 1 r, træk den løst aftagne m over), gentag fra * og slut med 1 km.
2. p: Vrang
3. p: 1 km, * 2 r sm, slå om, gentag fra * og slut med 1 km.
4. p: Vrang
Gentag disse 4 pinde.
Når der tages ind eller ud i modellen, er det vigtigt, at mønsterets ind- og udtagninger stadig går lige op, ellers bliver kanten skæv. Er der ikke plads, strikkes den tiloversblevne maske i glat. Det er nemmest at holde styr på, hvis du husker, at omslaget kommer før den overtrukne indtagning (mønsterpind 1) og efter 2 r sm (mønsterpind 3). Så behøver du ikke at checke hele tiden, om der er plads til en hel rapport eller ej.
Ryg: Slå 60(64)70(74)78 m op på p nr. 5 med dobbelt garn og strik mønster, idet der fra den 12. p tages 1 m ud i begge sider på hver 12. p 4 gange = 68(72)78(82)86 m. Når arb. måler 25 cm., lukkes til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 x 3 m, 1 x 2 m og 1 x 1 m = 56(60)66(70)74 m. Fortsæt derefter lige op, til ærmegabet måler 20(21)22(23)24 cm. Luk skuldrene fra ærmegabssiden på hver 2. p med 2 x 4 m og 1 x 5 m (1 x 4 m og 2 x 5 m) 3 x 5 m (2 x 5 m og 1 x 6 m) 1 x 5 og 2 x 6 m. SAMTIDIG med den 1. skulderaflukning, lukkes de midterste 24(26)30(32)34 m til halsudskæring og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 2 m og 1 x 1 m.
Forstykke: Strikkes mage til ryggen, men med dybere halsudskæring: Når ærmegabet måler 12 cm., lukkes de midterste 8(10)14(16)18 m og hver side strikkes færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 4 m, 1 x 3 m, 1 x 2 m og 2 x 1 m. Luk skuldrene i samme højde og på samme måde som på ryggen.
Ærmer: Slå 38(40)40(42)44 m op med dobbelt garn på p nr. 5 og strik mønster. Tag 1 m ud i begge sider på hver 12. p 8 gange = 54(56)56(58)60 m. Når ærmet måler 43(43)44(44)45 cm., lukkes til ærmekuppel i begge sider på hver 2. p for 1 x 3 m, 1 x 2 m og 14(15)15(16)17 x 1 m = 16 m. På næste retsidepind strikkes alle m 2 r sm = 8 m. Luk m af på den følgende retsidepind.
Sy modellen sammen.
Kanter: Med dobbelt garn hækles 1 omg. fastmasker (1 fm i hver strikmaske) og derefter 1 omg. musetakker: * 3 lm, 1 fm tilbage i den 1. lm, spring 2 fm over og 1 kædemaske i næste m. Gentag fra *. Hækl denne kant langs alle frie kanter, dvs. halsudskæringen, ærmekanterne og kanten forneden på blusen.
Mayflower ©
Design og opskrift: Lise Harder
|
|
|