Begynd med det lange stykke fletmønster, der skal danne bærestykket. Slå 36 m op på p nr. 7 og strik fletmønster efter diagram A. Strik vende-p som vist i diagrammet for at give bærestykket facon. Slå om p ved hver vending, og når der igen strikkes over alle m, strikkes omslaget sammen med den efterfølgende m for at undgå huller. Gentag diagrammets 24 p i højden. Strik til stykket langs yderste lange side måler ca. 120 (130) 139 (149) cm. Strik, ret-s, ialt 145 (157) 167 (179) m op langs fletmønsteret langs side med rundp nr. 7. Inddel m så de yderste 21 (23) 25 (27) m i hver side er forstykke-m, de midterste 43 (47) 51 (55) m er ryg-m og de 30 (32) 33 (35) m derimellem er ærme-m. Fortsæt kun over ryggens m.
Ryg: Strik omvendt glat (= vrang på ret-s, ret på vrang-s) over ryg-m, men slå 5 (5) 6 (6) m op i hver side = 53 (57) 63 (67) m. Tag 1 m ind i hver side (indenfor 1 kant-m) når sidesømmen måler 4, 7 og 10 cm (=dvs. 4, 7 og 10 cm efter de 5 (5) 6 (6) m blev slået op) = 47 (51) 57 (61) m. Tag 1 m ud i hver side (inden for 1 kant-m) når sidesømmen måler 15 cm og derpå med 4 cm's mellemrum i alt 8 gange = 63 (67) 73 (77) m. Når HELE ryggen (dvs. inkl. bærestykket) måler 82 (84) 86 (88) cm sluttes fra arb's. vrang-s med en p, hvor der tages jævnt ud til 70 (74) 78 (86) m. Fortsæt i rib. Første p er fra arbs. ret-s og strikkes: 2 r, strik (2 vr, 2 r) p hen. Fortsæt i rib som m viser. Luk af i rib når ribben måler 4 cm.
Venstre forstykke: Strik over de hvilende 21 (23) 25 (27) m, men slå 5 (5) 6 (6) m op i ærmegabssiden = 26 (28) 31 (33) m. Strik omvendt glat, men tag samtidig ind og senere ud mod sidesømmen som på ryggen. Efter alle ind- og udtagninger er der 31 (33) 36 (38) m. Slut i samme højde som på ryggen med en p fra arbs. vrang-s, hvor der tages jævnt ud til 35 (39) 39 (43) m. Fortsæt i rib. Første p er fra arbs. ret-s og strikkes: Kant-m ret, strik (2 r, 2 vr) p hen, slut med 2 r. Fortsæt i rib som m viser. Luk af i rib når ribben måler 4 cm.
Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot spejlvendt. Første p af ribben strikkes: 2 r, strik (2 vr, 2 r)p hen, slut med kant-m r.
Ærmekanter: Sy sidesømmene. Strik, med strømpep nr. 7 ca. 48 (52) 56 (60) m op langs "ærmegabet". Strik 4 cm rib. Luk af i rib.
Forkanter: Strik med rundp nr. 7, og fra ret-s, m op langs venstre forkant (strik ca. 3 m op for hver 4 p). Masketallet skal være deleligt med 4 + 3. Strik 3,5 - 4 cm rib (med 2 m glat nederst og 2 m glat + 1 kant-m øverst). Luk af i rib. Strik højre forkant på samme måde, blot med 6 knaphuller, der strikkes når råbben måler 1,5 cm. Beregn endnu et knaphul midt i halskanten, og placer de øvrige knaphuller med jævne mellem langs forkanten, så der bliver samme afstand mellem alle knaphuller. Knaphul: Luk 2 m af. Slå på næste p nye m op over de aflukkede.
Halskant: Strik, fra ret-s og med rundp nr. 7, ca. 74 (78) 82 (86) m op langs "halsudskæringen". Strik rib med 2 m glat yderst i hver side. Strik 4 cm rib, men husk det øverste knaphul over de øvrige midt i halskanten. Luk af i rib.
Bælte: Slå 10 m op på p nr. 7 og strik rib. Første p strikkes: 2 vr, strik (2 r, 2 vr) p hen. Fortsæt i rib som m viser til bæltet måler ca. 125 (130) 135 (140) cm eller ønsket længde. Luk af i rib. Hækl 2 bæltestropper af luftmasker og sy fast ved sidesømmene i taljehøjde.
Lommer: Slå 22 m op på p nr. 7 og strik mønster efter diagram B. Når diagrammet er strollet. strikkes 6 p rib (som nederst på ryggen). Luk af i rib. Strik en lomme magen til. Sy lommerne på.
Montering: Sy knapper i.
Mayflower © Design og opskrift: Lene Holme Samsøe