1015: Mayflower Knæstrømper med hulmønster

   
Størrelse: Dame one-size
   
   


Kvalitete:   Mayflower Strømpe- og jumpergarn.
     
Garnforbrug gr.:   150
     
Strikkepinde:   Knit Pro strømpep nr. 2,5.
     
Strikkefasthed:   28 m mønster = 10 cm i bredden.
Strikkefastheden bør overholdes, da arb. ellers ikke får de anførte mål.
     

 Stort billede 1015

Hulmønster (5):
1. og 2. omg.: 5 ret.
3. omg.: Strik 2 ret sammen, slå om p, 1 ret, slå om p, dr.indt. (= 1 ret løs af, 1 ret, træk den løse m over).
4. omg.: 5 ret.

Gentag 1. - 4. omg.

Slå 70 m op på strømpep nr. 2,5 og strik 8 cm rib (1 ret, 1 vrang). Fortsæt i mønster med denne inddeling: *1 vrang, 5 m hulmønster, 1 vrang*. Gentag fra * til omg. rundt = i alt 10 hulmønstre med 2 vrang imellem. Fortsæt i mønster med denne inddeling. Når arbejdet måler 25 cm (slut med mønsterets 4. omg.), tages ind i de 12 m midt bag (= 2 hulmønstre og 2 vrang-m). Sæt et mærke som hidtil. Indtagningerne er beskrevet herunder, men samtidig strikkes så mange m som muligt med i hulmønsteret hele tiden.
1. omg.: 4 ret, dr. indt., 2 r sm, 4 r. Strik 7 omg. som m viser.
9. omg.: 3 ret, dr.indt, 2 r sm, 3 r. Strik 3 omg. som m viser.
13. omg.: 2 r, dr.indt., 2 r sm, 2 r. Strik 7 omg. som m viser.
21. omg.: 2 r sm, 2 r, dr.indt.. Strik 5 omg. som m viser.
27. omg.: 2 r sm, dr.indt. Strik 5 omg. som m viser (= 2 glatte m midt bag på benet).
33. omg.: Strik de 2 glatte m vrang sm.

Fortsæt med at strikke 2 vr sm bag på benet på hver 4. omg. i alt 4 gange = 56 m på omg., og mønsteret passer igen omg. rundt.

Fortsæt i mønster til arbejdet måler 43 cm. Nu strikkes hæl over omgangens første og sidste 14 m (= 28 m). Strik 24 p frem og tilbage i glat. Næste p: 16 r, dr.indt., 1 r, ved, tag 1. m løs af, 5 vr, 2 vr sm, 1 vr. Vend, tag 1. m løs af, strik hen til 1 m før "hullet", strik dr.indt., 1 ret, vend, tag 1 m løs af. Fortsæt på denne måde med at strikke 2 m sm i hver side til alle sidemasker er væk = 16 m. Strik 12 m op på hver side af hælen og strik 1 omg. hvor de 12 nye m på hver side af hælen strikkes drejet ret, for at undgå huller. Fordel m så vristens 28 m er på 2. og 3. p, og hælens m er på 1. og 4. p (lige mange m på 1. og 4. p). Hælens m strikkes fortsat i glat, når der fortsættes med foden. Næste omg.: Strik til der er 2 m tilbage på 1. p, strik 2 r sm, fortsæt hen over 2. og 3. p. Strik på 4. p dr.indt., strik omg. færdig. Fortsæt disse indt. på hver 2. omg. til der igen er 56 m på omg.. Fortsæt i mønster og glat til foden måler 18-21 cm fra hælen. Fortsæt i glat over alle m. På 2. omg. begynder indtagningerne til tå således: 1.p: Strik til der mangler 3 m, dr.indt., 1 r. 2.p.: 1 r, 2 r sm, strik p hen. Strik 3. p som 1. p, og strik 4. p som 2. p. Strik 1 omg. uden indtagninger. Gentag disse indtagninger på hver 2. omg. til der er 8 m på hver p. Tag derefter ind på hver omg. til der er 20 m på omg.. Sæt m fra overfoden på een p, og sæt m fra underfoden på en anden p. Sy m sammen med maskesting (eller læg p sammen, ret mod ret, og strik m sammen, idet der samtidig lukkes af).


Mayflower © Design og opskrift: Lene Holme Samsøe

 Print
 
 
  Mayflower strikkegarn a/s | Erhvervsparken 22 | DK-9700 Brønderslev | Fax 9880 0050 | Info@mayflower.dk