|
Halstørklæde.
Strikkefasthed: Vandret: 18 masker = 10 cm. Lodret: 20 pinde = 10 cm.
Halstørklædet er 24 cm bredt og 2 m langt + frynser.
Mønstre:
A: Strikning af pomponer: Strik 5 masker i én maske ved at strikke i masken forfra, bagfra, forfra, bagfra, forfra. Vend strikketøjet og strik de 5 masker vrang. Vend strikketøjet tag en maske løs af, strik de 4 masker sammen og træk den løse maske over.
B: Små snoninger med 4 masker. På hver 4. pind (retsiden)strikkes maske 2 før maske 1, derefter strikkes maske 4 før maske 3.
C: Stor midter snoning: På hver 16. pind sættes 7 masker på en hjælpepind foran arbejdet og de 7 bagerste masker strikkes først, derefter de 7 forreste.
Fremgangsmåde:
1: Slå 44 masker op og strik første pind: 5 ret, 4 vrang,7 ret, 12 vrang, 7 ret, 4 vrang, 5 ret. Dette er vrangsiden, og alle vrangpinde strikkes således.
2: Anden pind :5 vrang, 4 ret, 7 vrang, 12 ret, 7 vrang, 4 ret, 5 vrang. Dette er retsiden, og alle retpinde strikkes således, når der ikke strikkes en mønsterpind.
3: Strik en vrangpind
4: 4. pind ( retsiden): 2 vrang en pompon 2 vrang, mønster B, 3 vrang en pompon 3 ret, 14 ret, 3 vrang en pompon 3 vrang, mønster B, 2 vrang 1 pompon 2 ret.
5: Strik de næste 7 pinde henholdsvis som vrang og retpinde, men husk mønster B for hver 4. pind.
6: 12. pind ( retsiden): strikkes som pind 4, men de 14 midterste masker snoes. Se mønster C.
7: Strik videre således, idet der for hver 4. pind strikkes mønster B, for hver 8. og 16. pind strikkes pomponer og for hver 16. pind strikkes desuden mønster C.
8: Strik til der er 22 mønster C. Strik derefter 8 pinde, således at tørklædet sluttes som begyndelsen.
Luk af.
9: Læg tørklædet i vand og træk det i facon.
Frynser:
Klip 25 cm lange tråde, som knyttes i tørklædets ender, ved at knytte garnet i 2 og 2 med ca 1½ cm`s afstand. Knyt frynserne én gang mere ved at knytte 2 tråde sammen med 2 tråde fra frynsen ved siden af. Begynd og afslut med 6 frynsetråde.
Klip frynserne til, så de bliver lige lange.
Strikkede benvarmere med snoninger.
Strikkefasthed: Vandret:24 masker = 10 cm. Lodret: 24 pinde = 10 cm.
Benvarmerne er strikket i størrelse medium. Tallene i parentes er til størrelserne small og large.
Mønster A: Sæt 4 masker på hjælpepind foran arbejdet og strik de 4 bagerste masker først.
Mønster B: Sæt 3 masker på hjælpepind bag de andre masker. Strik 3 masker og strik de 3 masker på hjælpepinden. Sæt 3 masker på hjælpepind foran de andre masker. Strik de 3 bagerste masker og derefter de 3 masker på hjælpepinden.
Fremgangsmåde:
1: Slå 64 ( 60 , 68 ) Masker op . Strik vrangpinden således:3 ret ( 2 , 4), 12 vrang, 6 ret( 5 ,7), 8 vrang, 6 ret ( 5, 7 ), 12 vrang, 6 ret ( 5 , 7 ), 8 vrang, 3 ret . Alle vrangpinde strikkes således.
2: Strik retpinden således: 3 vrang ( 2, 4), 12 ret, 6 vrang ( 5, 7), 8 ret, 6 vrang ( 5 , 7), 12 ret, 6 vrang ( 5 , 7), 8 ret, 3 vrang. Alle retpinde strikkes således, når der ikke strikkes mønster, som strikkes på hver 6. pind.
3: Strik yderligere 1 vrangpind, 1 retpind og en vrangpind.
4: Strik derefter en retpind med mønster: 3 vrang ( 2, 4), mønster B, 6 vrang ( 5, 7), mønster A, 6 vrang ( 5, 7), mønster B, 6 vrang ( 5, 7), mønster A, 3 vrang.
5: Fortsæt med disse 6 pinde ind til der er 10 snoninger. Tag 4 masker ind ved at strikke 2 masker sammen i hvert mellemrum, mellem snoningerne, således at der bliver 5 vrangmasker ( 4, 6 ) mellem snoningerne.
6: Strik til der er 15 ( 14, 16) snoninger i alt. Luk af.
Montering:
Læg strikstykkerne i vand og træk dem i facon. Sy benvarmerne sammen med maskesting.
Taske.
Strikkefasthed: Vandret:24 masker= 10 cm. Lodret: 24 pinde = 10 cm.
Mønster A: Sæt 4 masker på hjælpepind foran arbejdet og strik de 4 bagerste masker først.
Mønster A*: Sæt 4 masker på hjælpepind bagved arbejdet og strik de 4 forreste masker først.
Mønster B:Sæt 3 masker på hjælpepind bag de andre masker. Strik 3 masker og strik de 3 masker på hjælpepinden.Sæt 3 masker på hjælpepind foran de andre masker. Strik de 3 bagerste masker og derefter de 3 masker på hjælpepinden.
Mønster C: På første retpind strikkes en pompon i maske 7. På anden retpind strikkes en pompon i maske 4 og maske 10. Der fortsættes således.
Strikning af pompon: Strik 5 masker i samme maske ved at strikke forfra, bagfra, forfra, bagfra og forfra. Vend arbejdet og strik maskerne vrang. Vend arbejdet og tag en maske løs af, strik de 4 masker sammen og træk den løse maske over.
Fremgangsmåde:
1: Slå 73 masker op og strik pind et: 6 ret, 8 vrang, 4 ret, 12 vrang, 13 ret, 12 vrang, 4 ret, 8 vrang, 6 ret. Således strikkes alle vrangpinde.
2: Pind 2 ( retsiden): 6 vrang, 8 ret, 4 vrang, 12 ret, mønster C, 12 ret, 4 vrang, 8 ret, 6 vrang.
3: Pind 3 en vrangpind.
4: Pind 4: 6 vrang, mønster A, 4 vrang, mønster B, mønster C, mønster B, 4 vrang, mønster A*, 6 vrang.
5: Pind 5 en vrangpind.
6: Pind 6 som pind 2.
7: Fortsæt således ind til der er strikket 20 mønster A. Tag jævnt ind til 64 masker og strik 8 pinde 2 ret 2 vrang. Luk af og strik et stykke magen til.
Hankene:
Slå 8 masker op og strik 7 pinde glatstrikning. På næste pind ( retsiden) sættes 4 masker på en hjælpepind foran de andre masker. Strik de 4 bagerste masker først, strik derefter maskerne på hjælpepinden. Fortsæt på denne måde, idet der laves en snoning for hver 8. pind.
Fortsæt ind til der er 27 snoninger luk af.
Montering.
Lig delene i vand og træd dem i facon. Sy tasken sammen med maskesting.
Træk hankene igennem gardinringene, således at hankene bliver dobbelt. Sy hanken sammen ved enderne og sy gardinringene fast.
Hvis man ønsker hankene længere ( så tasken kan bæres rundt om halsen), strikkes 40 snoninger.
|